Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.


M/V Windoc

Der er sket en fejl når du får denne meddelelse. Jeg vil være glad for at du skriver en mail til til mig, så jeg kan få det rettet. Skriv også gerne hvilken browser du får meddelelsen på.

M/V Windoc skulle natten til den 11. august 2001 passere under Allanburg Bridge, som er en hævebro. Netop som skibet skulle til at sejle under broen gik den ned.

Dagen før havde de lige lastet 26.000 ton hvede.

Allanburg Bridge går over den 42 km. lange Welland Canal som forbinder Lake Erie med Lake Ontario. 

Da Windoc nærmede sig broen kunne kaptajn Ken Strong, rorgængeren Alan Hiscock og skibets 3. styrmand se, at broen var åben så de kunne passere under den. Men umiddelbart før skibet sejlede under begyndte den at gå ned.

Allanburg Bridge

Strong beordrede alle til at forlade broen i en fart, og han og 3. styrmanden løb ned af en udendørs lejder. Hiscock var bekymret for at skibet skulle komme ud af kontrol, så han blev. Netop som styrehuset ramte broen smed han sig ned på gulvet. Da skibet var kommet under broen var styrehuset smadret ned til  ca. ½ m. over Hiscock. Han løb ned af en intern lejder. Til højre ses Allanburg Bridge.

Besætningen løb op til ankrene for at få stoppet skibet i det smalle farvand. Samtidig kunne de se, at der var brand i apteringen, fordi skorstenen var blevet rykket af. De gik omgående igang med at rigge brandslukningens udstyret til, så de kunne bekæmpe ilden der hurtigt bredte sig.

Windoc set mod agter.

Her ses de omfattende skader. Det beskadige fartøj stoppede nær kanalens bred ca. 1 km. fra broen. Stævnen nåede ud midt i kanalen så Windoc spærrede det meste af St. Lawrence Seaway.

Det ryger stadig fra Windoc næste morgen.

Næste morgen ryger det stadig fra Windoc. Det var alt for kostbart at reparere skibet, så det blev solgt. Heldigvis kom ingen af de 22 besætnings medlemmer til skade.

Copyleft © 1899-2099 Jan Schmidt Sørensen   |  Designet af Kim Ludvigsen