Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.

S/S Vestris

Vestris der var søsat den 16. maj 1912, forlod New York lørdag den 10. november 1928 med kurs mod Barbados.

Ombord var der 129 passagerer og 196 besætningsmedlemmer. Næste dag løb skibet ind i en storm og fik kraftig slagside da lasten forskubbede sig. Den 12. November kl. 14:00 kæntrede Vestris og omkring 112 af de ca. 325 ombordværende mennesker mistede livet.

En passager Fred W. Puppe, som mistede sin kone og 7 måneder gamle baby under forliset, fortalte under søforhøret. Da de var kommet kommet ombord havde havde spurgt om hvor deres steward var. Han fik svaret at stewarden var alt for beruset til at passe sit job, men en anden ville komme forbi når han fik tid. Puppe ledte også efter sin bagage, den var ikke kommet ned i kahytten. Endelig fandt han den. Bagagen var meget hårdhændet blevet dumpet ned i lasten sammen med mange andre tunge ting.

Billedet til højre viser en 1. klasses salon på S/S Vestris. Puppe vågnede ved 6-tiden søndag morgen og undrede sig over, at skibet krængede til venstre side. Han havde været passager adskillige gange og vidste at et skib normalt hælder lidt til skiftende sider. Sådan var det ikke, Vestris krængede kun til venstre og Puppe fornemmede, at noget var rivende galt. På grund af skibets bevægelser følte hans kone sig ikke tilpas, og måtte holde sengen. Han forsøgte at finde en steward for at få mad til deres lille barn. Det var ikke muligt at finde nogen, så han måtte selv lave mad til den lille. Om formiddagen mødte han en Steward og sagde til ham at noget var rivende galt. Stewarden svarede at det havde Puppe ikke forstand på, men at lasten havde forskubbet sig, og at besætningen var i gang med at rette det op igen. Alt ville være i orden om kort tid. Da Puppe til middag var oppe for at spise var slagsiden så stor, at de måtte holde på tallerkenen for, at den ikke skulle glide på dørken.

Billedet til højre viser slagsiden. Kaptajn William Carey ses helt til højre i overfrakke. Ved syv tiden mandag morgen var Puppe igen på jagt efter noget mad til hans baby. Han fik oplyst at der ikke blev serveret mere, men han kunne selv finde noget mad. Han gik ud i kabyssen, hvor han så at der var vand på dørken. Han fandt to bananer til den lille.

Under søforhøret sagde han, at han på dette tidspunkt var helt sikker på, at der for længst var afsendt et SOS nødsignal, han kunne ikke forestille sig at nogen med ansvaret for så mange mennesker ikke havde sendt nødsignal. Da han ikke mente der var noget håb tilbage for Vestris tog han sit barn og kone med op i rygerummet. Ved ni tiden gik de ud på dækket for, at spejde efter dampskibe som kom til hjælp. Der var ingen skibe at se i horisonten, men nogle af besætningen begyndte at sætte redningsbåde ud. Det var tydeligt for ham, at det havde de aldrig prøvet før. Han undrede sig over hvorfor søfolkene løb fra den ene båd til den anden bærende på forskellige ting.

Puppe hjalp sin kone og sit barn ombord i en redningsbåd, der blev firet af. Han så en af de andre redningsbåde gå i stykker og folk faldt i vandet. Han kom selv ombord i en anden redningsbåd, og de roede væk. Deres nødblus var våde, og vandet i ferskvandstankene var salt. Proviant var der også kun meget lidt af. Om natten kunne han se, at andre redningsbåde havde virkningsfulde blus ombord.

Og nu gik det pludselig op for ham, hvorfor besætningen havde løbet frem og tilbage mellem bådene. Det stod ham også helt klart hvorfor de kaldte på hinanden. Redningsbåden som Puppe kom i var meget utæt, de måtte konstant øse med to spande for ikke den skulle synke. Puppe blev samlet op tirsdag formiddag. På det tidspunkt vidste han ikke, at hans kone og barn var omkommet.

S/S Vestris stod ud fra havnen med en kulport delvis åben 1,3m. over vandlinien. Da det søndag blæste op, blev vandet presset ind i skibet. Langsomt men sikkert steg vandstanden i kedelrummet. Maskinfolkene forsøgte på forskellig vis at få tættet lækagen, men alle forsøg var forgæves. Da kullemperne søndag eftermiddag stod i vand til halsen,  foreslog de at der blev sendt SOS. Signalet blev sendt mandag morgen. Situationen i maskinrummet har været desperat, for selv stewarder blev sendt ned i maskinen for at hjælpe til. Det er velkendt, at dæksbesætningen bliver sendt i maskinen for at hjælpe i kritiske situationer. Men at anvende stewarder er mig bekendt aldrig sket hverken før eller efter.