Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.


RMS Titanic

Der er åbenbart sket en fejl, da der ikke er mulighed for at se et filmklip. Send mig venligst en mail så jeg kan få fejlen rettet.

"Titanic"s forlis er det, der er skrevet mest om. Samtidig er det også det forlis, der er opstået flest myter om. Der bliver stadig udgivet bøger om "Titanic", og de samme fejl ses gang på gang.

Skibet som var ejet af rederiet White Star Line  var på sin jomfrurejse til New York. Den 15 april 1912 klokken 02:20 sank skibet. Det er ikke let at fastslå nøjagtig hvor mange mennesker der omkom. Det engelske handelsministeriums tal på 1503 er det som de fleste tror på. Men tallene 1635, 1517, 1490 er også nævnt. Der overlevede 139 besætningsmedlemmer, 119 mandlige passagerer og 339 kvinder og børn ialt 651 personer.

Da vagthavende styrmand af udkiggen fik at vide der var et isbjerg forude slog han bak på alle maskiner og lagde roret hårdt til bagbord. Det ligger helt fast at disse kommandoer var forkerte, hvis beskrivelsen er korrekt. Nogle forfattere har ganske korrekt skrevet, at hvis der var slået bak, og "Titanic" havde vædret isbjerget, var katastrofen undgået. Man må her huske at styrmanden havde kun få sekunders betænkningstid, og det er en alvorlig sag at vædre et isbjerg med det største tekniske vidunder menneskeheden har skabt. Havde styrmanden valgt at vædre isbjerget ville mange mennesker blive alvorligt kvæstet, og antagelig ville der også være dødsfald. Styrmanden ville næppe opnå en præmie for den manøvre, uagtet skibet kunne have været reddet. En del forfattere har beskrevet den, efter deres mening, korrekte manøvre. Styrmanden skulle kun have slået bak på den bagbords skrue for så ville skibet helt sikkert have gået forbi isbjerget. Så enkelt er det nu ikke, man må huske at isbjerget blev observeret på en afstand af mindre end to skibslængder, et skib drejer ikke på samme måde som en bil. Havde styrmanden slået bak på bagbords skrue ville stævnen ganske rigtigt svinge til bagbord meget hurtigt, MEN agterskibet ville svinge til styrbord, og dermed ville "Titanic" ramme isbjerget med midtskibet og blive revet op agterud. I så fald havde skibet ikke flydt i 2 timer og 40 minutter men sunket væsentlig hurtigere. Det er forfatterens opfattelse at den foreslåede manøvre, ikke er særlig gennemtænkt.

 Manøvrer med ror og skruer er mere komplekse end man skulle tro. Når skibet har fremdrift gennem vandet drejer det naturligvis efter rorstillingen (i stille vand) gør skibet derimod ikke fart gennem vandet er rorstillingen ligegyldig. Ligger skibet stille med roret til bagbord og skruerne kører bak vil forskibet svinge til styrbord, mens agterskibet vil svinge til bagbord. Det er altså ikke skibets fremdrift der bestemmer hvordan det opfører sig, men alene vandstrømmen forbi roret. I "Titanic"s tilfælde blev roret lagt til bagbord, hvilket skulle dreje forskibet til bagbord, men samtidig blev der slået bak. På den måde bliver vandstrømmen forbi roret væsentlig formindsket og skibet "lystre" ikke roret. Det er bemærkelsesværdigt, at de ombordværende ikke bemærkede skibets sammenstød med isbjerget, det beviser at skibet ikke har drejet ret meget, for hvis roret blev lagt hårdt til bagbord, og skibet "lystrede" ville folk blive slået omkuld.

Det ser ud som om, der kun har været den mulighed at vædre isbjerget, men det er fuldt forståeligt, at den tanke var styrmanden fjern. Hvis "Titanic" skulle manøvrere sig fri af problemet kunne det antagelig være gjort på følgende måde: Straks ved meddelelsen om isbjerg forude beordres hårdt bagbord, midtskruen skrue stop og bagbordsskrue fuld kraft bak. Efter få sekunder beordres bagbordskrue fuld kraft frem, og styrbordsskrue fuld kraft bak, og roret midt eller hårdt styrbord. Manøvren er utopisk, den kan kun forekomme i en forfatters fantasi. Der vil aldrig kunne omstyres så hurtigt i virkeligheden, hvis man gjorde det ville maskinerne løsrive sig fra deres fundament, og måske medføre en eksplosion i maskinrummet der slog bunden ud af skibet. En vigtig, og overset detalje er, at i 1912 havde søfolkene meget lidt erfaring med skibe fremdrevet af en maskine. Og da langt mindre flydende luksushoteller, med tre skruer.

Mange har også nævnt at "Titanic" burde have nedsat hastigheden da det gik ind i isfyldt farvand. Tanken er tåbelig, verdens ottende vidunder kunne naturligvis ikke nedsætte hastigheden på grund af bagateller som isbjerge. Grunden til at "Titanic" ikke nedsatte hastigheden er af mange angivet som at "Titanic" skulle lave en rekord rejse. Den tanke er om muligt endnu mere tåbelig. "Titanic" havde ikke maskinkraft nok til at fravriste "Mauritania" rekorden. Rederiets salgsargument var alene luksus, som der var til overflod ombord på "Titanic"

Det er let for eftertiden at kritisere hvad der skete, men tager man alle ting i betragtning er det nok vanskeligt, at argumentere seriøst for at nogen gjorde fejl. Måske skulle "Titanic" have valgt en sydligere rute og dermed undgå isbjerge­ne, men omvendt fulgte skibet storcirklen som er den korteste vej. Hvis der var valgt en sydligere kurs, havde skibet kommet for sent til New York, antagelig midt om natten. Man må huske at der var en anden livsanskuelse i 1912 end der er i 1996. Bemærk venligst, at 1912 var kun få år efter, man sejlede med lænkede slaver i skibene, såvel til Danmark som til Amerika. Der er for eftertiden ingen grund til at spekulere over om "Titanic"s orkester spille "Nærmere gud til dig" eller "Autum" eller måske ragtime musik. Eller spillede de i det hele taget ?. Der er delte meninger. I sammenhængen kan det være ligegyldigt, det eneste der er vigtigt, er at vi lærer af katastrofen så den ikke gentager sig. Men ak !Hvis en moderne RO-RO færge får en lækage på en tredjedel af skibets længde, vil den synke som en sten. Der vil med sikkerhed ikke blive tid til at komme fra borde, de vil aldrig få 2 timer og 40 minutter. På mange områder er sikkerheden til søs blevet dårligere.


Copyleft © 1899-2099 Jan Schmidt Sørensen   |  Designet af Kim Ludvigsen