Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.


M/S Thor Emilie

M/S Thor Emilie

Thor Emilie var en Dansk coaster som eksploderede, og sank på under et minut i Middelhavet torsdag den 17. februar 2000.

Ombord var den 52 årige danske kaptajn Torben Matz, og den ligeledes danske maskinchef 29 årige Siggi H. Hudecek. Overstyrmand og 4 søfolk var philipinerer.

Lørdag den 5. februar ankom Thor Emilie til Dunkerque i Frankrig, for at laste 2000 tons Oxyd Zink Ore til Porto Vesme på Sardinien. Lastningen begyndte mandag den 7. februar. I løbet af dagen begyndte det, at regne og lugerne blev lukket for ikke at få lasten alt for våd.

Den 9. februar kl. 10:00 påbegyndte Thor Emilie den skæbnesvangre rejse. Den første del af rejsen forløb uden problemer af nogen art. Kaptajnen sendte jævnligt en matros ned i lasten for at inspicere den, men der var ingen lugt at spore og heller ikke problemer med at lasten flyttede sig.

Den 17. februar kl. 06:00 overtog kaptajnen vagten på broen efter overstyrmanden, som gik i seng. Aftenen inden havde de talt om hvilke arbejder der skulle udføres. Maskinmesteren og motormanden skulle rense nogle filtre i maskinrummet og dæksbesætningen skulle ud i forskibet for at skifte nogle pakninger på lemme, ventiler og døre. Der blev blandt andet brugt vinkelsliber på dækket. Ved 10 kaffen gik maskinmesteren op på broen, og drak kaffe sammen med kaptajnen. Efter kaffen gik han tilbage til maskinrummet.

Omkring klokken 11:00 var kaptajnen på et kort ophold i sit baderum. Medens han var der skete der en meget kraftig eksplosion. Han blev kastet over mod baderummets dør. Spejlet splintredes totalt og vasken faldt ned. Hans første tanke var, at det måtte være i maskinrummet det var sket. Han ville derned for at se hvor galt det stod til, han løb ud på båddækket for at løbe ned af trappen bag på overbygningen, men så langt nåede han ikke. Da han var ved redningsflåderne blev han grebet af søen og befandt sig derefter i vandet. Skibet var sunket. På det tidspunkt befandt skibet sig ca. 85 sømil syd for Ibiza og ca. 60 sømil nord for Algeriets kyst.

Kaptajnen kom op i en redningsflåde, men han kunne ikke hverken se eller høre nogle af de andre besætningsmedlemmer, de var gået ned med skibet. Klokken 20:40 samme aften blev han samlet op af en forbipasserende skib.

Det viste sig senere at lasten ikke var Oxyd Zink Ore, men Zink Skimmings som kan udvikle meget eksplosive brint gasser. Ved anvendelse af vinkelsliber på dækket er en katastrofe uundgåelig.

Efter min opfattelse har nogen vidst at dette var en meget farlig last, men de "nogen" har fortiet sandheden. Om det nogensinde bliver opklaret hvem der vidste hvad er desværre nok tvivlsomt.

Der er mange penge i skibsfart, og der findes også mange kyniske mennesker.



Copyleft © 1899-2099 Jan Schmidt Sørensen   |  Designet af Kim Ludvigsen