Scandinavian Star

"Scandinavian Star" fik ikke nogen lang karriere på Oslo-Frederikshavn ruten.

Søndag den 1. april 1990 kl. 23:05 afgik skibet fra Frederikshavn på sin første rejse til Oslo. Knap 6 døgn senere sejlede "Scandinavian Star" fra Oslo. Fredag den 6. april kl. 21:45, lidt før kl. 02:00, om natten, starter en brand der bliver skæbnesvanger.

Kl. 02:24 sendes Mayday og 158 mennesker omkommer i løbet af de næste 20 minutter. Omkring kl. 03:20 forlader kaptajn og besætning skibet, der er dog stadig mennesker der kæmper for livet ombord.

Kl. 11:55 begynder man at slæbe "Scandinavian Star" mod havn. Kl. 21:17 bliver skibet fortøjet i Lysekil i Sverige, og næste dag kl. 16:00 er branden slukket.

"Scandinavian Star" blev bygget i 1971 på et skibsværft i Frankrig. Det fik navnet "Massalia", og var ejet af Compagnie Maritime Chargeur Reunies. I 1984 blev skibet købt af Stena Cargo Line Ltd., der gav det navnet "Stena Baltica", senere samme år blev det omdøbt til "Island Fiesta", og sidst på året fik det navnet "Scandinavian Star". Stena Cargo Line Ltd. lejede "Scandinavian Star" ud til Stena Cruise Line AB med forkøbsret. Stena Cruise Line AB lejede skibet ud, med forkøbsret, til SeaEscape Ltd. som er et selskab, der er registreret på Bahamas. Selskabets direktør er dansk-amerikaneren Niels Erik Lund, bestyrelsesformand er Claus V. Ipsen, den senere direktør i Lauritzen-gruppen.

Den 23. januar aftaler SeaEscape Ltd. med VR DaNo Aps. at de kan købe skibet for 21.700.000 $. VR DaNo Aps. betingede sig, at købeaftalen kunne overdrages til et andet selskab. SeaEscape Ltd. skulle låne VR DaNo Aps. pengene til købet mod sikkerhed i skibet. Der skulle betales et depositum den 16. februar, og overtagelsen skulle ske i slutningen af marts. Det aftalte depositum blev ikke betalt til tiden. Der blev givet henstand til den 23. februar, mod at der skulle betales et afdrag på 10.000.000 dkr. i juni måned. Som garanter for beløbet var Vognmandsruten Nyborg-Korsør Aps., Vognmandsruternes Ejendoms- og Havneanlæg Aps. og Molarco Shipping A/S. Den 28. marts gav VR DaNo Aps. besked om at K/S Scandinavian Star skulle være køber af skibet. Den 30. marts blev skibet overført fra Stena Cruise Line til SeaEscape Ltd. kl. 17:02. Denne overførsel blev registreret i skibsregisteret på Bahamas. Samme dag kl. 18:20 blev skibet overført til K/S Scandinavian Star, men SeaEscape Ltd. skulle fortsat stå som ejer i skibsregisteret. Det blev aftalt, at der skulle ske en betaling og overførsel af skibet den 6. april, men dette skete ikke, det blev udsat til den 9. april. Denne overdragelse godkendte skibsregisteret på Bahamas ikke, fordi skibet var brændt den 7. april, og det var uklart om skibet var totalskadet.

Rederiet

Det vanskeligste at opklare i forbindelse med havariet, er hvem der ejede skibet, og hvem der var ansvarlig. Selskabskonstruktionen der stod bag "Scandinavian Star" er uhyre kompliceret. Den opbygning der var tale om, kan kun være lavet for at lette finansieringen og begrænse den økonomiske risiko.

"Scandinavian Star" var ejet af K/S Scandinavian Star, med Henrik Johansen som direktør, der er et dansk kommanditselskab med Sea Lion Ltd. som komplementar og Superflex Shipping Aps. som kommanditist. Komplementaren er ansvarlig for kommanditselskabet hvor kommanditisten alene hæfter med den indskudte kapital. Sea Lion Ltd. er registreret på Bahamas med Henrik Johansen som direktør og Ole B. Hansen som sekretær. Firmaet ejes af Superflex Shipping Aps. der er registreret i Danmark og har Henrik Johansen som direktør og Ole B. Hansen samt Jørgen Søtofte som bestyrelsesmedlemmer. Kommanditisten, Superflex Shipping Aps., ejer altså komplementaren Sea Lion Ltd. At Superflex Shipping Aps. ikke direkte ejede "Scandinavian Star" var for at undgå skibet skulle være registreret i Danmark. Superflex Shipping Aps. ejes af Matr. nr. 4 bh Aps. hvor Henrik Johansen er direktør, og hans barn ejer selskabet.

K/S Scandinavian Star lejer den 1. marts, 27 dage før overtagelsen, "Scandinavian Star" ud til Project Shipping Ltd. hvor Athanassi Yannaulatos er direktør. Selskabet er registreret i Liberia. Skibet blev lejet ud driftsklart, men uden besætning for en dagspris på 12.500 $.

Den 2. marts lejer Project Shipping Ltd. "Scandinavian Star" ud til VR DaNo Aps., altså det selskab der indgik købsaftalen, med den portugesiske del af besætningen til en dagspris på 22.500 $. Direktøren i VR DaNo Aps. hedder Ole B. Hansen der også sidder i bestyrelsen sammen med Henrik Johansen og Jørgen Søtofte. Project Shipping Ltd. var tidligere et selskab uden nævneværdig virke. VR DaNo-gruppen købte selskabet, til formålet.

At Project Shipping Ltd. var mellemled havde kun en grund nemlig, en del af besætningen skulle være portugisere, dette ville ikke være muligt hvis VR DaNo-gruppen skulle bemande skibet.

Det er til at blive bims af, men vi er langt fra færdige endnu.

Den skandinaviske del af besætningen blev stillet af DaNo Ferry A/S der var ejet af VR DaNo Aps. Direktøren i DaNo Ferry A/S hed Ole B. Hansen og i bestyrelsen sad blandt andre Henrik Johansen. Selskabet forestod en del af driften af S, og på ulykkesturen blev der solgt 70% af biletterne herfra.

VR DaNo Aps. ejes af VR Holding Aps. der igen ejes af Henrik Johansens kone. Selskabet har to direktører, Henrik Johansen og Ole B. Hansen. i Bestyrelsen sidder Henrik Johansen, Ole B. Hansen og Jørgen Søtofte.

De selskaber der stillede garanti for de 10.000.000 dkr. der skulle betales i juni måned er en del af sammenhængen. Vognmandsruten Nyborg-Korsør Aps. er ejet af VR Holding Aps. Direktøren hedder Ole B. Hansen som også sidder i bestyrelsen sammen med Henrik Johansen og Jørgen Søtofte. Vognmandsruten Nyborg-Korsør Aps. ejer Vognmandsruternes Ejendoms- og Havneanlæg Aps. hvor Ole B. hansen er direktør og sidder i bestyrelsen sammen med Henrik Johansen og Jørgen Søtofte. Molarco Shipping A/S ejede skibene der sejlede på vognmandsruten. Direktøren er Henrik Johansen der har sæde i bestyrelsen sammen med Ole B. Hansen og Jørgen Søtofte. Molarco Shipping A/S ejes af Molarco Finans Aps. som Henrik Johansens barn ejer 72% af. Direktør er Jørgen Søtofte der sidder i bestyrelsen sammen med Henrik Johansen og J. Johansen.

Miflemca Aps. er ejet af Henrik Johansens kone og han er direktør i selskabet der ejer VR Shipping Aps. hvor henrik Johansen er direktør og sidder i bestyrelsen sammen med Ole B. Hansen og Jørgen Søtofte. I VR Shipping Aps. var rederiets inspektør Hans Bergmann ansat.

Søloven placerer ansvaret hos rederen, befragteren og den der udfører transporten. Rederen er den som bemander, udruster og driver skibet. Normalt er der kun et selskab der bemander et skib, men i dette tilfælde er der to selskaber der varetager dette område. Hvem der var ansvarlig for udrustningen svæver også hen i det uvisse, når funktionerne er så opsplittet som i dette tilfælde. Da befragteren er den der sælger biletter kan der kun komme to selskaber på tale, nemlig DaNo Ferry A/S der solgte 70% af biletterne i Oslo og DaNo Aps. der solgte de sidste 30% i Frederikshavn.

Som det fremgår er det meget vanskeligt at placere et ansvar, på ulykkestidspunktet stod SeaEscape som registreret ejer og det komplicerer sagen yderligerer. Enten er selskabs konstruktionen yderst kluntet lavet, eller også er det ganske enkelt en genistreg der er lavet. Uanset hvad det er, er det utilgiveligt at myndighederne tillader en transportvirksomhed der er så uigennemskuelig. Hvis man antager, at selskabskonstruktionen er yderst kluntet lavet, vil det være en nærliggende tanke, at også driften af skibet ville foregå på en kluntet måde.

Den senere retssag viste at det var et stort problem, hvem erstatningskravet skulle stilles til og hvem der egentlig var ansvarlig.

Skibet og besætningen

Besætningen var, som tidligere nævnt, portugisisk. Dette gav mange sprogproblemer ombord idet de ikke forstod engelsk særlig godt. Besætningen var langt fra "huskendt" ombord på skibet. Brand og redningsberedskabet havde de absolut ingen anelse om.

Redningsrullen var lavet af telegrafisten, og en styrmand, der aldrig før havde arbejdet med den slags. Man brugte den gamle redningsrulle der var baseret på en besætning på 228. Scandinavien Star havde kun en besætning på 99. Kaptajnen kontrollerede ikke redningsrullen.

Skibet var på ingen måde gjort klar til at sejle med passagerer.

Afgang fra Oslo

Ved Scandinavian Stars afgang fra Oslo kl. 21:45 fredag den 6. april var der ikke noget der tydede på, at turen skulle få katastrofale følger. Vejret var godt, og der var kun 383 passagerer passagerer ombord. Skibet var godkendt til at have 1052 passagerer ombord. På et tidspunkt efter kl. 01:45, men før kl. 02:00 opstår der en brand i en noget sengetøj ud for lukaf nr. 416, på dæk 4, i bagbordsside. Branden bliver opdaget af nogle passagerer som starter slukningsarbejdet. De gør dette ved at hente vand i kahytterne og samtidig lægge tæpper over for at kvæle branden.

Ved en tilfældighed kommer der nogle af den menige besætningsmedlemmer til stede. Den første hjælper med slukningen og da ilden synes under kontrol løber han op på broen og fortæller 1. styrmand, at der er ildløs ombord. Samtidig er der kommer yderligere fire besætningsmedlemmer til stede på brandstedet. En af dem løber for at finde brandvagten, hvilket mislykkes. En anden løber hen til purseren og fortæller at der er brand ombord, og returnerer til brandstedet med en håndslukker. De sidste to hjælper hinanden med at løbe op til receptionen, der befinder sig et dæk højere, for at give meddelelse om branden.

Efter en del sprogproblemer får broen efterhånden den gamle nyhed, at der er ildløs ombord. Det første besætningsmedlem der tilfældigt kom til brandstedet var rorvagten, hvilket kan undre da der altid mindst skal være to på broen under sejlads. Det kan også undre at det på broen ikke blev registreret at nogle trykkede på brandalarmen. Et besætningsmedlem hævdede at have trykket på en brandalarm. Da 1. styrmand bliver klar over situationen ringer han straks til kaptajnen og maskinchefen der begge sover i deres kahytter. Til kaptajnen siger han: "Der er nogle der leger pyroman ombord". Kaptajnen kommer straks på broen, overtager vagten og beordrer 1. styrmanden ned til brandstedet. Styrmanden går der ned, uden walkie-talkie, og beroliger passagererne. Han beordrede en dæksdreng til at efter slukke med mere vand og to andre besætningsmedlemmer til at samle de brændte tøjrester op i en pose, og stille den op i brovingen.

På det tidspunkt har brand nr. 2 antagelig været startet. Selv om styrmanden mener at der er tale om en påsat brand, og han har fortalt dette til kaptajnen gøres der intet for at undersøge andre dele af skibet for ildløs. Det havde været fornuftigt hvis vagthavende, eller måske kaptajnen, havde alarmeret hele besætningen, omgående, med henblik på grundig gennemgang af skibet. Man burde frygte at pyromanen slog til igen.