Nutidens kapringer eller sørøverier
Sørøveri har eksisteret siden mennesket begynde at sejle på verdenshavene. Det eksisterer stadig og vil med stor sandsynlighed eksistere til evig tid. En sørøver er sædvanligvis en mand der på en eller anden måde er i nød. Tidligere kunne det være en der var rømmet fra flåden, eller måske en sømand der forløb sig over de strenge forhold der var ombord på handelsskibene. Når sejlskibe i ugevis lå for vindstille, ude på det store hav kunne det bringe selv den bedste ud af fatning. Det samme kunne det når de kæmpede i storm og uvejr for at gå rundt Kap Horn. Der var stort set kun en straf for alvorlige forbrydelser til søs, og det var at dingle fra rånokken.
Man kan spørge "hvor kommer nutidens sørøvere så fra"? Nutidens sørøver et typisk en mand der er truet på sit eksistensgrundlag, ofte kommer han fra et land hvor evt. tørke har gjort det umuligt at dyrke afgrøder, eller også fra lande hvor der er borgerkrig eller lignende tilstande. Det skifter hele tiden hvor der bliver udført mest sørøveri, men i nyere tid har det fortrinsvis været fra de østasiatiske lande og Afrika der har været meget sørøveri. Man skal her være opmærksom på, at de sørøverier vi hører om i vore lune stuer kun er toppen af isbjerget. Der sker langt flere sørøverier end vi hører om, specielt da i tider hvor der sker noget spændende i kongefamilien, eller på en eller anden fodboldbane. De sørøverier vi hører så meget om i denne tid (nov. 2008) er typisk udført af somaliere. Somalia har i en hel menneskealder været præget af uro og borgerkrig. Det er netop disse ting som "tvinger" folk ud på gale streger.
Fra tidernes morgen har sørøverens lod været enten; lynhurtig rigdom eller lynhurtig død. Hvis man er villig til at spille med disse odds, er sørøveri meget lukrativt. Det er relativt let at tage et skib i besiddelse, og når sørøveren endelig har skibet er det også relativt let at forsvare. Samtidig har sørøveren en masse gode ting at handle med. Han har et antal gisler, han er i besiddelse af genstande der repræsentede en formue og samtidig kan har true med en omfattende forurening hvis skibet synker. Han har meget gode kort på hånden.
Nej selvfølgelig skal vi da ikke det. Og disse ord er absolut ikke skrevet fordi jeg accepterer sørøveri. Jeg syntes det er blandt de værste forbrydelser man kan begå. Jeg tror bare ikke et klap på at væbnet magt er virksom på den lange bane. Selvfølgelig skal vi her og nu beskytte skibsfarten bedst muligt, også med væbnet magt. Vi må bare se i øjnene at med væbnet magt alene, er slaget mod sørøveri tabt på forhånd.
Efter min mening er der kun en eneste farbar vej til at minimere sørøveri. Det er at vi, de økonomisk velfunderede lande, yder hjælp til selvhjælp i de lande, hvor borgerne er truet på deres eksistensgrundlag. Bemærk jeg skrev minimere sørøveri. Man er naiv hvis man tror, at man kan udrydde sørøveri i hele verden. Der er alt for mange penge i det game.
I går havde dr.dk en artikel om piraterne i Somalia skrevet af Michael S. Lund. I artiklen står bla. at læse:
"Somalias pirater er ikke forhutlede sørøvere, der kæmper for at overleve. Bagmændene bag pirateriet er ofte rige klanledere, som lokalsamfundet ser op til."
"Pirater med luksusbiler
Ifølge BBC kører mange
af piraterne i havnebyen Eyl i store firhjulstrækkere, har smarte
bærbare computere og bor i prangende huse.
- De har penge,
de har magt, og de bliver stærkere dag for dag. De gifter sig med de
smukkeste piger, de bygger store huse, de har nye biler, nye våben.
Pirateri er på mange måder socialt acceptabelt. De er blevet smarte,
siger en indbygger i regionens hovedby til BBC.
Branche for millioner
Ofte
er det dog bagmændene, der tjener de helt store penge, mens dem, der
sætter livet på spil, må nøjes med mindre andele. Og bagmændene er ofte
regionens magtfulde somaliske klaner, forklarer Somalia-ekspert Joakim
Gundel.
- Der er millioner af dollars i den her branche, og
det er den største indtægtskilde i området overhovedet. Det styres af
klanerne, som ifølge mine kilder har forbindelser direkte til Somalias
regering. Det er altså samfundets spidser, der er involveret i det her,
siger Joakim Gundel, der arbejder som freelancekonsulent i Kenya."