Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.

Skagerak

Billedet er venligst stillet til rådighed af Hirtshals lokalhistorisk arkiv 

Den norske færge "Skagerak" sejlede i rutefart mellem Hirtshals og Kristiansand, det nåede den at gøre et år, inden den havarere­de, og sank tæt det farvand, den var opkaldt efter.

Onsdag den 7. september 1966 var der storm over Skagerak, vejrmeldingen dagen i forvejen havde sagt, at stormen ville løje af i løbet af dagen. "Skagerak" skulle sejle fra Kristiansand kl. 01:30, men på grund af stormen blev afgangen udsat til kl. 05:45.

Kaptajn Anstein Dvergsnes udsatte afgangen, fordi det er risikabelt at anløbe Hirtshals i en kraftig storm. Hirtshals er vanskelig at anløbe næsten uanset, hvor vinden kommer fra. Kun storme fra øst påvirker ikke anløbsforholdene ret meget. Dvergsnes var godt kendt med forholdene, han havde sejlet på ruten i 17 år, og haft kommandoen over "Skagerak" siden det blev afleveret fra Ålborg værft.

Da færgen sejlede fra Kristiansand, var der 47 besætnings­medlemmer og 97 passagerer, 15 biler, 2 campingvogne og 7 togvogne ombord. På turen var der store bølger, der fik skibet til at slingre voldsomt, mange af passagererne blev søsyge. Kaptajn Dvergsnes havde sat farten ned, for ikke at belaste skibet unødigt, og begrænse vipperiet. Da "Skagerak" havde passeret det åbne stykke mellem Skagerak og Vesterhavet, gik Dvergsnes ind på kammeret, og lagde sig for at slappe lidt af. Kl. 11:00 fik det en brat ende, han hørte et kæmpe brag, og følte, at skibet rystede under ham. Han gik straks ud på broen. Styrmand Henrik Rosenkilde der var i bestiklukafet, løb ned på vogndækket. Da han kom der ned, så han at den to delte agterport, var slået ind. Den ene halvdel var kastet ind på vogndækket. Den anden sad stadig i sine hængsler, og kunne bevæge sig frit. Rosenkilde forsøgte sammen med et par matroser at surre den ene port fast.

I mellemtiden havde Dvergsnes ændret kurs, så vandet ikke stod direkte ind i hullet agter, og sat farten ned til styrefart. Der var allerede kommet meget vand ind, og "Skagerak" begyndte at krænge til styrbord. Vandet begyndte at strømme ned i maskinrummet, hvor alle pumper kørte på højtryk for at få vandet ud, hvor det hørte til. Det blev forsøgt at tømme de agterste- og fylde de forreste ballasttanke, for at få skibets bagende løftet op, så havvandet ikke så let kunne komme ind på vogndæk­ket.

Kl. 11:21 blev der sendt nødsignal, færgen var da på positionen 57^o35'N, 9^o02'Ø, 28 sømil fra Hirtshals. Nødsignalet blev hørt af Skagen radio, der straks gav det videre til SOK Søværnets Operative Kommando i Århus. SOK alarmerede de danske redningshelikopterer. Mange skibe hørte også nødsignalet, og satte kurs mod "Skagerak". Politiet blev også alarmeret. Der skulle laves en nødbase på den lille flyveplads ved Lønstrup, hvor helikopterne skulle flyve ind med de reddede. De skulle køres ind til Hjørring sygehus i ambulancer. Der blev sendt to læger ud til nødbasen for at yde førstehjælp. Det var et kæmpe apparat, der blev sat i gang. Der kom til at deltage 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer og to sygehuse.

Passagererne på "Skagerak" fik over skibets højttaler ordre til at komme op på dækket. Stewarder gennemgik alle kahytterne for, at være sikker på ingen lå og sov. Matroserne gjorde redningsbådene på bagbords side klar, og hjalp passagererne med at få redningsveste på. Redningsbådene på styrbords side kunne ikke bruges, fordi skibet krængede til den side, hvis de blev hejst ned, ville der blive så stor afstand fra bådene til skibssiden, at når skibet rullede, ville bådene blive slået i stykker mod skibssiden. "Skagerak" havde 40 gummiflåder, der hver kunne rumme 20 passagerer, 28 af flåderne blev smidt i havet.

Kaptajn Dvergsnes bestemte, at kvinder, børn og gamle skulle i redningsbådene, der var lavet af aluminium. Der sad de udsat for vind og vejr, fordi der ingen tag er på redningsbådene, som der er på redningsflåderne. På grund af blæst og den hårde sø kunne helikopterne ikke fire en redningsmand ned til rednings­bådene, så de der var ombord, måtte selv finde ud af at komme i selen. Det var også vanskeligt, for skibene der kom til hjælp, at redde de der var i redningsbåde, fordi når skibet gik tæt på båden, var der stor fare for, at den blev slået i stykker mod skibssiden. Alle disse problemer er der ikke med gummirednings­flåder, men til gengæld kunne passagererne ikke "søsættes" i flåden, de måtte hoppe i vandet og derefter kravle op i flåden.

Da passagererne var kommet vel fra skibet, konstaterede kaptajnen at "Skagerak" hastigt drev mod land. Han kastede anker for ikke at drive på grund.

To af gummiflåderne kæntrede, og vendte bunden i vejret, fordi der ikke var nogen ombord der vidste, at der skulle et drivanker ud. I en af de kæntrede flåder var der 12 personer ombord, heldigvis havde de lukket indgangen, så de kunne sidde i "taget". Men de sad i en lufttæt beholder, så der blev snart mangel på ilt. En fandt en kniv, og fik lavet et hul, i det der skulle have været bunden.

Den helikopter, der var stationeret i Ålborg, var i luften Kl. 11:48, ni minutter efter den var alarmeret. Helikopteren meldte kl. 12.12: "Er over positionen om et minut - alle bådene er i vandet - situationen alvorlig - starter opsamling". Kl. 12.18 kom følgende melding fra "Skagerak" "Maskinen stoppet - slagsiden stærk - passagerer forlader skibet i redningsbåde". Helikopteren fik samlet 18 mennesker op, og satte kurs mod flyvepladsen ved Lønstrup for at få de overlevende på hospitalet. Den landede i Lønstrup kl. 13:55. Flere helikopterer var blevet alarmeret, kl. 12:01 lettede der en fra Værløse,og kl. 12:13 lettede en redningshelikopter fra Skrydstrup, den var over "Skagerak" kl. 13:40.

Den russiske fabrikstrawler "Joseph Greifenberger" var cirka 14 sømil fra "Skagerak", da telegrafisten hørte nødsigna­let. Trawleren satte omgående kurs mod havaristen, og omkring en time senere nåede den frem. Den nærmede sig forsigtig flåderne, så de var på læsiden af trawleren. I alt fik de reddet 39 mennesker op. Da man senere lavede en kontroloptælling, blev der stor opstandelse på den russiske trawler. En dreng på tre år var væk, der blev ledt ihærdigt på skibet, men han var ikke at finde. Det viste sig, at den unge mand havde været på en af flåderne uden sine forældre. Da han kom ombord på trawleren, havde en af de russiske søfolk taget ham med ned i sin kahyt, og givet ham tørt tøj på, og lidt at spise. Det var mere end den lille mand kunne udholde, han faldt i søvn. Så under alt postyret sov han trygt, og varmt, i en russisk sømands køje.

Østasiatisk Kompagni's "Korea" var indenfor synsvidde klokken 12:45, den fiskede seks mennesker op fra en båd kl.13:30. Der var ingen last ombord i "Korea", så det lå meget højt på vandet. Kaptajnen valgte at holde sig lidt på afstand af frygt for at kæntre de små flåder med sit store skib.

Omkring kl. 13:40 kom det norske sælfanger- og køleskib "Polarhav" frem, det var væsentlig mindre end "Korea" og kunne derfor forholdsvis let manøvrere rundt. De startede med at tage fem personer op fra en redningsbåd. Derefter fik de reddet dem der var ombord i to gummiflåder, der var henholdsvis 8 og 17 mennesker i flåderne.

På billedet ses flåder på bagbord side. Billedet er venligst stillet til rådighed af Handels- og Søfartsmuseet, som har det originale billed.

"Skagerak"s agterport

For at holde agterporten var der tre midtersikringer og tre sidesikringer i hver side. Sidesikringerne blev aldrig brugt, fordi porten havde kunnet holde tæt uden dem. Besætningen mente at sidesikringerne var overflødige. Den ene af midtersikringerne var gået i stykker inden skibet sejlede fra Kristiansand, så af de ni sikringsanordninger der var til agterporten, var kun to i brug.

Kunne skagerak have være reddet?

Man kan stille det spørgsmål, kunne "Skagerak" have været reddet? Da kaptajn Dvergsnes kastede anker for ikke at strande, skulle han måske netop have forsøgt sig med en stranding. Det havde været væsentlig lettere at få tættet agterporten, hvis skibet stod på grund, end når det lå på 14 meter vand. Skibet sank kun 5 sømil fra land, og før ankeret blev kastet, drev "Skagerak" mod kysten med en fart af 4 knob. Kaptajnen har måske håbet på, at der skulle ske et mirakel, så skibet ikke sank. Man må huske det er en alvorlig ting at sætte sit skib på grund. Men vel knap så alvorlig som at miste det totalt.

Det virker underligt, at der kom vand i maskinrummet. Fordi der kommer vand på vogndækket, burde der ikke også komme vand i maskinrummet. Hvis en vandtæt dør har været blokeret, vil det ikke være første gang, dette er sket og desværre sandsynligvis heller ikke sidste.

Der var mange ting, der tilsammen gjorde, at der blev reddet så mange mennesker. Uden at ville nedgøre redningsindsatsen, er det dog en kendsgerning, at der var så meget held indblandet, at det vil være naivt, at tro det kan gentage sig.

Heldige omstændigheder

Der var plads til 760 passagerer ombord på Skagerak. Havde færgen været fyldt med passagerer, havde der været 807 mennesker at "fiske" op. Der var kun 144, eller 18 procent af dem der kunne have været ombord!

Havde det blæst bare en lille smule mere, ville helikopterne ikke kunne flyve!

Ulykken skete kun omkring 25 sømil fra land!

Det hele foregik i fuld dagslys, og med god sigtbarhed. Havde det været om natten og/eller i tåge havde situationen været en ganske anden!

Mange skibe var tæt på da porten blev slået ind!

Skibene reddede 75 og helikopterne 69 personer.

"Skagerak" sank på positionen 57^o30'9N, 9^o40'9Ø kl. 20:30 på 14 meter vand, 9 timer og 30 minutter efter en sø havde slået agterporten ind. Der omkom ingen mennesker direkte under forliset, en mand var dog død ved ankomsten til Lønstrup, formentlig af et hjerteinfarkt.