Alexander Selkirk

(1676 - 13. december 1721) Skotsk sømand som opholdt sig alene på en øde ø i fire år. Hans oplevelse inspirerede antagelig Daniel Defoe til at skrive romanen "Robinson Kruse" som udkom i 1719, ti år efter Selkirk blev reddet. Han stod til søs, og var blandt andet med til at jagte pirater. I 1703 drog han ud med handelsskibet Cinque Ports, hvor han var styrmand.

På et tidspunkt mente han ikke at skibet var sødygtigt. Så da de gik ind til den øde ø Juan Fernández for at proviantere, valgte han at blive der. Han håbede på at blive samlet op hurtigt af et andet skib. Sådan skulle det imidlertid ikke komme til at gå. Der kom godt nok et par spanske skibe og ankrede. Men da England og Spanien var i krig på det tidspunkt, turde han ikke vise sig. I begyndelsen opholdt han sig på stranden, hvor han levede af skaldyr. Da det blev parrings sæson for søløver indtog et stort antal stranden, så han blev fordrevet ind på øen. Det viste sig, at der var meget mere føde at få. Blandt andet var der mange vilde geder som forsynede Selkirk med kød. Skindet brugte han til beklædning. Her kom det han til gode, at hans far var skomager og garver. Han havde nemlig lært at behandle skindet rigtigt. Da han havde været på øen 4 år og 4 måneder ankrede det gode skib Duke ved øen for at proviantere. Besætningen var meget udhungret, men Selkirk havde oparbejdet stor færdighed i at fange geder. Det friske kød fik hurtigt besætningen på fode. Den 2. februar 1709 var opholdet slut. Han fortsatte til søs, og endte som løjtnant på det kongelige skib Weymouth. Der blev han inficeret med gul feber og døde den 13. december 1721.