Maritim ordbog
Denne ordbog er på ingen måde komplet. Den giver kun en kort forklaring på maritime udtryk, der er anvendt på disse sider.
| AIS | Automatic Identification System. Skibe der er udstyret med AIS udsender med korte mellemrum oplysninger om f.eks; skibets navn, position, kurs, fart, last m.m. Andre skibe og stationer på land der også har AIS kan således følge skibet. |
| Aptering | I apteringen findes beboelsen, kabyssen, broen mm. |
| Bagbord | Skibets venstre side når man ser mod forskibet. |
| Ballast | I bunden
af skibe er der nogle tanke. Når skibet ikke har ret meget last, fyldes
tankene for
at stabilisere skibet. Ved kun at fylde vand i tankene i
den ene side, kan der delvis kompenseres for slagside. |
| Bestiklukaf | Rum bag kommandobroen hvor navigatøren har sine søkort og tabeller. |
| Blackout | Strømsvigt på skibet. |
| Bovtruster | Skrue, som sidder i en tværskibs tunnel ude i stævnen. Med denne kan forskibet drejes under havne manøvrer. |
| Brovagt | Instrument der med visse mellemrum afgiver en tone. Når tonen lyder skal vagthavende nulstille instrumentet. Hvis dette ikke sker lyder der generalalarm over hele skibet. Instrumentets formål er altså at sikre vagthavende er til stede, og er vågen. |
| Bulb | Den udbygning der er på stævnen. Funktionen er, at den mindsker modstanden mod skibets fremdrift. |
| Bundslag | Eller banke pæle. Når forskibet hæver sig op på en bølgetop, og derefter "falder" ned i en bølgedal. Ved bundslag går der et drøn gennem skibet. Det virker som om et sammenstød, hvad det jo også er - sammenstød med næste bølge. Det er en af de hårdeste belastninger, et skib bliver udsat for. |
| Bunkerdør | Dør på vogndækket, som er beregnet til at trække slanger gennem, når skibet tager brændstof ombord. Bunker er skibets brændstof. |
| Donkeymand | Oprindelig ham der passede hjælpekedlen. I motorskibe
motormændenes sjakbajs. |
| Dreje under | Når en skib på grund af hård
sø ligger
på den mest gunstige måde for at ride
stormen af. |
| Dræg | Lille anker med 3 eller 4 flige der ofte kunne slåes ind når dræget ikke var i brug. |
| Dørk | Gulvet ombord på et skib. |
| EPIRB | Radiosender som ved forlis flyder på vandet og udsender nødmelding. |
| Fallpipe vessel | Skibstype der er beregnet til at sejle f.eks. funderingsmateriale til havs og dumpe dette via faldrøret. |
| Favn | Længdemål 1 Favn = 1,88 meter |
| Fender | Beskyttelse langs skibssiden der virker som pude når skibet ligger i havn. |
| Forkert sø | Når et skib sejler
mod bølgerne, følger skibet normalt bølgebevægelsen. Når
skibet ikke når at bjerge sig fri af
en bølge før den næste bølge er der siges det
at være en forkert sø. |
| Fjerdingvej | Længdemål 1 Fjerdingvej = 1883,12 meter |
| IMO | International Maritime Organisation. Tager sig af alle spørgsmål om sikkerhed til søs. Der er 149 medlemslande. IMO har hovedsæde i London. |
| Kabellængde | Længdemål 1 Kabellængde = 185,2 meter |
| Kalfatring | Værk, optrævlet tjæret reb, bankes ind mellem plankerne for at tætne. |
| Kardæsk | Cylindrisk beholder fyldt med mindre kugler. Ved
affyringen splintres beholderen og kuglerne spedtes i vifteform. Et
frygteligt våben mod personel. |
| Knob | Hastighedsangivelse. 1 knob er lig 1 sømil (1852 m) pr. time. |
| Kollisionsskot | Vandtæt væg et stykke bag stævnen. Meningen er, at hvis skibet sejler ind i noget, og stævnen smadres, er skibet stadig vandtæt. |
| kordel | En wire er snoet sammen af flere tyndere wirer. De tyndere wirer kaldes kordeller. |
| kornskot | Er nogle skillevægge der sættes op i lastrummet når skibet sejler med korn, for at dette ikke skal forskubbe sig. |
| Latitude | Breddegrad |
| Luvart | Den side hvor vinden kommer fra. Gl.
Sømandsudtryk: Man skal ikke spøtte
til luv side. |
| Lønning | Overkant af skanseklædning |
| Nathus | Lille søjle hvor et reservekompas er anbragt |
| On-Scene Commander | Den skibsfører, som bliver udpeget til at lede redningsaktionen på ulykkesstedet |
| Redder | Besætningsmedlem i helikopter, der fires ned med maskinens spil for at redde tilskadekomne eller nødstedte |
| RMS | Royal Mail Steamer |
| Signifikant bølgehøjde | Bølgerne deles i
tre størrelser. Små, mellem og store bølger. Den
signifikante bølgehøjde er
middelhøjden af de store bølger. Forholdet mellem bølgerne er: (A = konstant, der er udtryk for den energimængde bølgerne indeholder) Middelhøjde = 0,886 x A Signifikant = 1,416 x A Højeste af 1/10 = 1,800 x A Højeste af 100 = 2,280 x A Højeste af 500 = 2,600 x A Højeste af 1000 = 2,730 x A |
| Skanseklædning | Skibssidens forlængelse over dækket |
| Skibsinspektør | Rederiets skibskyndige medarbejder |
| Skraa (Skrå) | Forvredet jern og kugler der puttes ind i Kardæsker (se dette) |
| SOK | Søværnets Operative Kommando, som varetager alt vedrørende søberedskab i danske farvande. |
| SOLAS | Safety of Life at Sea. Internationale konvention relateret til sikkerhed til søs, udarbejdet af IMO |
| Stabilisator | Store jernplader, der sidder på siden af skibet under vandlinien. De kan foldes ud ligesom en lommekniv. Når stabilisatorerne er ude, bliver skibets rulning meget formindsket |
| Storis | Storis er meget svær havis, som dannes i polarhavet. Storisen er dannet i løbet af mere end en vinter og kan være over tre meter tyk. Den føres af den østgrønlandske havstrøm sydover langs med Østgrønland til Kap Farvel, som den normalt passerer sidst i januar. Herfra føres den med havstrømmen nordover langs Grønlands sydvestkyst |
| Stryge | Stryge flaget, altså overgive sig. |
| Styrbord | Skibets højre side når man ser mod forskibet |
| Styrefart |
Mindste hastighed, hvor skibet stadig kan manøvreres |
| Søkvæsthuset | Ligger på Christianshavn - nærmere bestemt i en fløj fra 1781, der fungerede som sygehusfløj for marinens hospital ”Søkvæsthuset” frem til 1830erne. Nu huser det Orlogsmuseet. |
| Sømil | Længdeangivelse, 1 sømil = 1852 m |
| Vejrdæk |
Det øverste dæk, der tager mod vejret |
| VHF | Very high frekvens. Skibsradio |
| 500 kHz | Frekvens hvor der bruges telegrafnøgle |
| 2182 kHz | Frekvens for radiotelefoni |