Siden ingår sammen med 40 andre artikler i en e-bog som kan købes billigt her.


M/V Nordwegian Dream


M/V Nordwegian Dream

Nordwegian Dream er et krydstogtskib bygget i 1992. Oprindelig hed det M/S Dreamward, men i 1998 blev det forlænget og fik sit nuværende navn. Det har en kapacitet på over 2.000 passagerer og 700 besætningsmedlemmer. Skibet er nu 190,04 meter langt.

Måske skulle det aldrig have været forlænget, eller måske er stævnen anbragt lidt for lang fremme. I hvertfald har den to gange været for langt fremme.

M/V Nordwegian Dream fik stævnen kraftigt beskadiget

Efter midnat den 24. august 1999 var Nordwegian Dream på vej mod sydøst til Dover i England. Alt åndede fred og idyl, der var god sigtbarhed og søen var helt rolig. Et andet skib, M/V Ever Decent, styrede sydvest mod Zeebrugge i Belgien.

Ombord på Ever Decent konstaterede man, at de to skibe var på kollisionskurs, og at Nordwegian Star havde vigepligt, dette blev, via radio, meddelt Nordwegian Dream.

Jeg ved endnu ikke hvad de foretog sig ombord på Nordwegian Dream. Hvis de foretog sig noget, gjorde de det for sent for de hamrede ind i bagbords side på Ever Decent klokken 1:15.

Ved sammenstødet som en passager, Edna Mae Glikmann fra Los Angeles, sammenlignede med et jordskælv på 7,5 Richter, fik 24 passagerer og besætningsmedlemmer små knubs. Endvidere skiftede nogle containere transport fartøj ude midt i kanalen.

Efter sammenstødet  blev passagererne kaldt på dæk iført redningsveste, medens man undersøgte skadernes omfang. Nordwegian Dream var dog ikke værre skadet end den ved egen hjælp kunne humpe til sit bestemmelsessted Dover.

M/V Ever Decent blev ramt i bagbords side

Kaptajnen på M/V Ever Decent valgte klogeligt at sætte kurs mod lavt vand. En del containere faldt i vandet, og der var en tiltagende slagside, på et tidspunkt 40o.

De 25 besætningsmedlemmer forblev ombord og kæmpede, sammen med hjælp fra land, mod ilden.

Ilden rasede mellem containerne ombord på M/V Ever Decent

Ilden rasede mellem containerne på dækket af M/V Ever Decent. Jeg har ikke kunnet finde nogen rapport om skadernes omfang. Det har heller ikke været muligt, at finde noget om hvem der havde skylden, men som jeg ser det er der ingen tvivl om, at Nordwegian Dream er en god kandidat til at bære skylden. Jeg søger stadig efter svar på disse ting.

Nordwegian Dream på kollisionskurs

Den 10. december 2007 forlod Nordwegian Dream Montevideo, Uruguay. På Rio de la Plata havde krydstogtskibet igen stævnen for langt fremme.

Her er det lige før der kommer buler.

Desværre har jeg endnu ikke nok kendskab til denne hændelse, til at kunne beskrive den. Da jeg alligevel havde skrevet om Nordwegian Dream, valgte jeg at vise læserne disse billeder.

Det er mit håb jeg snart får fingre i en rapport om ulykken. Når det sker kommer der en beskrivelse.

Nordwegian Dream har atter en skade på stævnen

Denne gang blev skaden ikke nær så slem.

Lægteren har mistet noget af sin last

Lægteren som Nordwegian Dream stødte sammen med.

Flere containere og biler endte i vandet

Nogle containere og biler landede i floden.

















Copyleft © 1899-2099 Jan Schmidt Sørensen   |  Designet af Kim Ludvigsen