København

"København" er det største sejlskib der nogensinde har sejlet under dansk flag. Skibet havde en bruttotonnage på 3.901, lasteevne på 5.200 ton og en motor på 640 hk., bygget i Leith, England, 1921. "København" var en fem mastet bark af stål med råsejl på de fire forreste master og stagsejl på den agterste. Skroget var 107m lang og 15m bred, dybgangen var 9m. ØK der ejede skibet brugte det som skoleskib for vordene skibsofficerer, det sejlede med last rundt i verden dels for at tjene penge, men også for at eleverne kunne få en realistisk uddannelse.

Billedet er venligst stillet til rådighed af Handels- og Søfartsmuseet, som har det originale billed.

Den 21. september afsejlede "København" fra Nørresundby med en ladning cement til Buenos Aires, Argentina. Den 14. December 1928 afgik skibet fra Buenos Aires, med 60 (et sted mellem 59 og 62, afhængig af kilderne) mand ombord. "København" havde ingen last ombord og var på vej til Melburne eller måske Adelaide, Australien, hvor skibet skulle hente en last hvede til Europa.

Turen fra Sydamerika skulle gå neden om Afrika og der runde Kap Horn. Rejsen kunne under gunstige forhold gøres på 80 dage, men den kunne også vare væsentlig længere, hvis der var vindstille eller kontrære vinde. Den 21. december var den norske damper "William Blumer" i radiokontakt med "København". De to telegrafister talte længe sammen, hvor gnisten på "København" fortalte at de lå i vindstille, og kom kun langsomt frem. Den 22. december var de igen i radiokontakt, hvor de udvekslede julehilsner. Igen den 23. december forsøgte telegrafisten på "William Blumer", at komme i kontakt med "København", men forgæves. Fordi der ikke kunne opnås radiokontakt med "København", var der ingen grund til at slå alarm, der kunne være mange grunde til den manglende radiokontakt, og den mindst sandsynlige grund var, at der var tilstødt "København" en ulykke.

Da man ikke hørte noget fra "København" i februar 1929, sendte ØK forespørgsler rundt, hvor man måske vidste noget. Alle svarede negativt, og den 27. marts meddelte ØK, at man ikke vidste hvad der var blevet af skibet, men man ville gøre alt for, at finde ud af hvor det var. Indtil denne rejse havde kaptajn H.K.Christensen været skipper på "København", men han gik nu hjemme på orlov.

På en lille klippeø, Tristan da Cunha, havde missionær Linsay set et stort sejlskib, der tilsyneladende var i havsnød. Hans beskrivelse af sejleren passede på "København", så ØK bad kaptajn Christensen rejse til Rio og der gå ombord i tankeren "Mexico" for at sejle ud til klippeøen, og opklare om der var noget om snakken. Christensen kom til Tristan da Cunha, hvor han fandt ud af, at Lindsay ganske rigtig havde set et skib, men han tvivlede stærkt på at det var "København".

Skitse der viser hvor stor København var i forhold til skoleskibet Danmark.

I de næste måneder søgte han ombord på "Mexico", sammen med flere andre skibe, efter "København" i området. Det er et kæmpe område, som vi her i Danmark kun vanskeligt kan forestille os udstrækningen af, og de fandt da heller ingen ting, der kunne stamme fra "København".

Den 5. september kom der meddelelse om at en finsk fire master, med et skrog der lignede "København", havde passeret Tristan da Cunha den 12. januar med kun et sejl sat på grund af reparation. Man gik ud fra, at det var det skib, Lindsay havde set.

Andre skibe havde set isbjerge i området, dog på en sydligere kurs end den man må formode, "København" har benyttet. Den officielle forklaring blev også, at skibet er stødt på et isbjerg og sunket meget hurtigt.

Når man her, 68 år efter, sidder i et varmt arbejdsværelse i jylland, foran en pc, og spekulerer over, hvad der kan være hændt, er der næsten ikke andre muligheder end den teori med isbjerget. Det er sikkert, at hvis "København" har ramt et isbjerg, er det gået ned i løbet af et øjeblik, fordi det gik i ballast og lastrummet hurtigt er blevet fyldt med vand. Den endelige sandhed kommer nok aldrig for en dag, vi må nok leve videre med den erkendelse, at overfor naturen er vi magtesløse.