Kaperfarten

Lad os starte med at klarlægge, hvad der er sørøveri og, hvad der er kaperi. Sørøveri er en gruppe lovløse der angriber, og opbringer skibe og last. Når et land var i krig har det været meget anvendt, at udstyre nogle mennesker med kaperbreve. Disse breve gav dem ret til at angribe og opbringe fjendens skibe, og deres last, mod at der blev betalt lidt til statskassen. Kaperi er altså statsautoriseret sørøveri.

Her vil jeg omtale kaperfarten i Danmark i perioden 1807 - 1814. Kaperi blev ulovliggjort af de Europæiske lande i 1856 med Parisersøretskonventionen. Dog glemte Tyskerne det et par gange siden i forbindelse med krigstilstand.

Lovgrundlaget for kaperi blev givet af Frederik VI i Reglement for kaperfarten og prisernes lovlige pådømmelse den 14. september 1807.

Kaperiet blev i krigsårene en af de vigtigste indtægtskilder i Danmark - Norge. Og indirekte skyld i de to engelske linieskibe "Defence" og "St. Georg" forliste i julestormen ved Thorsminde i 1811. Når jeg skriver indirekte skyld i, er det fordi. Det var på grund af kaperiet, at englænderne var nødt til at sende flåden her over for at beskytte handelsskibene. I 1808 var der bundet 96 krigsskibe, heraf 16 linieskibe, (ca. 30.000 mand) i Dansk - Norsk farvand alene til at beskytte den engelske handelsflåde.

Det kostede selvfølgelig mange penge at udruste et skib til kaperfarten, samt stille den fornødne kaution. Samtidig kunne man ikke være sikker på at opbringe nogle skibe. Et eksempel er kaperkaptajn Pieter Jansen Hermann, han var fører af "General Bülow" som i 2 måneder ikke fik nogen priser. Hermann mistede alt hvad han ejede. Endvidere var der der risiko at en prise ikke blev dømt god, og så skulle der betales erstatning. En anden ting var, at det absolut ikke var farefrit. Hvis en kaper mistede skib, liv eller førlighed, var det hans problem staten ydede ingen støtte. Om end der blev betalt 1% af udbyttet til søkvæsthuset. Staten havde også den fordel ved at åbne for kaperiet, at den uden nogen omkostning fik en styrke der på et tidspunkt bestod af flere hundrede fartøjer samt nogle tusind mænd. På grund af kaperfarten måtte englænderne stationere adskillige krigsskibe i Danmark, herunder flere linieskibe.

Det var ikke kun besværligt og risikabelt at opbringe priserne. Det kunne også gå galt når de var indbragte, om end det kun var økonomien der kunne lide skade. Når en kaper havde opbragt et skib skulle pengekassen og skibets papirer forsegles og afleveres til priseretten. Endvidere skulle kaperen betale bla. for sagens behandling, dommerens kundgørelse, undersøgelsesforhør, dommer- og skrivergebyr, optagelse af skibets inventar, ladningens vurdering og translatørpenge. Det kunne løbe op i et par tusind rigsdaler. Blev skibet så dømt "god prise" kunne det, og dets last, sættes på auktion. Auktionen forløb som regel over tre omgange, hvor de første to omhandlede ladningen og det sidste skibet. Men det kunne også ske at skibet blev frigivet, og så måtte kaperen betale erstatning til skibet. Dog kunne det frigivne skib også risikere at skulle betale erstatning til kaperen, nemlig hvis skibspapirerne ikke var i orden. Så havde kaperen handlet i god tro.

Præsten Nicolai Wergeland overværede en priseauktion og skrev om oplevelsen:

"De mange hertil indbragte priser, de deraf opstående store auktioner, har gjort Christiansand bekendt. Det er morsomt at se på disse auktioner, hvorledes hidsigheden og ambitionen stiger, hvorledes, når opråberen lige som i Thors sted med sin hammer truer at slå til, de begynder at skrige allesammen. Og ved hver auktion stiger artiklerne, så at i stedet for at nedsætte, forhøje priserne, og dog bliver både sælger og køber rig derved."

I mange tilfælde blev kaperskibene sat på aktier, som ofte blev handlet livligt. Da kaperskonnerten "Frederiksværk" kom i havn med det engelske "Margareth" blev nogle af aktionærerne begærlige og solgte deres 500- rigsdalers aktier for det dobbelte, men da skib og last var blevet solgt gav hver aktie et udbytte på 5.000 rigsdaler. Det samme gjorde iøvrigt nogle af besætningen. Andelene blev solgt for op mod 200 rigsdaler, men efter auktionen blev der 2.000 rigsdaler pr. andel.

Jens Lind

Af alle de kaperkaptajner som var på det tidspunkt, er det kun nogle ganske få der er gået over i historien, en af dem er Færgemand og kaperkaptajn Jens C. Lind. Han fik (vist nok som den første) kaperbrev den 2. november. Hans ansøgning om kaperbrev er bevaret for eftertiden, han skriver: "Da jeg med min Færgejolle Haabet.. troer at kunne opbringe engelske skibe giver jeg mig herved den underdanige Frihed at bede mig Caperbrev meddelt. Jeg agter at afbenytte 4 Svingbasser og iøvrigt Geværer og huggerter. Den fornødne Caution ombydes i hvad mig tilkommer i det nu hertil Byen opbragte af mig tagne Engelske skib Lord Nelson som til Holmens Scheff er afleveret". Hr. Lind kan ikke have haft særlig meget respept for myndighederne. Ansøgningen var jo reelt en tilståelse af sørøveri, hvor skulle han ellers have det omtalte skib fra? Helt dum har han nu heller ikke været. Idet myndighederne giver ham kaperbrev på baggrund af ansøgningen har de jo også dømt det opbragte skib "god prise" og dermed har Lind været sikker på at få prisepenge.

Nu må jeg desværre ødelægge en masse gode historier om Jens Lind. En meget stor del af det som er skrevet om Jens Lind, er langt fra sandheden. Fejlen opstår i 1915 (genoptryk 1972) da Kay Larsen udgiver sin bog "Danmarks Kapervæsen 1807 - 1814. I bogen blander han Jens C. Lind Helsingør og Jens Lind København sammen. Derved skabes der en figur som aldrig har eksisteret. Desværre har mange forfattere anvendt bogen som forlæg for beretninger.

Jens Lind blev den 8. juni 1808 kaptajn på Danmarks største kaperskib "Cort Adler", en fuldrigget fregat med 20 kanoner. Cort Adler havde base på Helsingør red, hvor den udgjorde en stor trussel mod de engelske skibes sejlads gennem Øresund. Af den grund sendte englænderne flere store barkasser mod Cort Adler natten til den 21. august 1808. Ombord på den danske kaper var langt de fleste af besætningen selvfølgelig gået til køjs. Til forsvar var der kun et lille vagthold og entrenet der vanskeliggjorde entring. Ved rælingen opstod der en heftig kamp, med meget støj til følge. Besætningen under dæk tumlede ud af køjerne, og skyndte sig på dæk for at forsvare skibet. Det lykkedes at drive englænderne på flugt. De blev fulgt på vej med kadæskskud. Et af skuddene fra en 24 punds kanon udløste et højt skrig fra en af de flygtende både.

Lind var ikke chef på Cort Adler ret længe. De større skibe var ikke velegnet til kaperi. Det var langt bedre at satse på små hurtig sejlende både som kunne indhente handelsskibene, og flygte fra krigsskibene.

Den der har skrevet mest om Jens Lind er Niels Bache. Bache var søn af færgemand og kaper Lars Bache i hvis hjem Jens Lind ofte kom på besøg. Linds besætning imponerede absolut ikke Niels Bache, han skrev flg. om dem: "Linds Besætning var foruden nogle Søfolk, rene Eventyrer eller snarere forulykkede Subjekter af alle Slags. Der var f.Ex. en afskediget Landofficer, der havde været i Ostindien som Musiklærer, en afskediget Danser fra det kgl. Theater; en jøde; en bekendt Slagsbroder og Dansebods-Sjouer i Kjøbenhavn; en ci-devant Skomager; en Lejlighedsdigter; Deklamator og violinspiller; en bekendt størrelse der hed Bramsen og lignende Konsorter: Da jeg undrede mig over, at han vill gaa til saa alvorlig Foretagender med saadant Selskab, svarede han: "Din fader har lært mig, at naar jeg har én Sømand i Baaden, saa kan de andre gerne være Bønder, og Satan skal døje ondt for at kede sig naar det ikke behøves"."

At Jens Lind ikke var nogen tøsedreng beviste han hel klart den 24. november 1808, da han angreb en overlegen fjende. Berlingske Tidende skrev den 9. december:

"Capercaptain Jens Lind fra Helsingør har atter hæderlig hævdet det danske Flags Ære ved Erobringen af en engelsk armeret brig på 10 Canoner, indbrag til Hals. Hans egen beretning derom lyder saaledes: "Den 24de i Dagningen fik jeg Øje paa 2 Sejlere østen for Læssøe... Da det begyndte at lysne mere, opdagede jeg, at det var en engelsk Brig og et russisk Pinkskib". (Pinkskib eller Fløyte = temmelig fladbundet, tremastet handelsfartøj med fyldig skrog, rundt gatt og høj kahyt agter) "Kl. 10 Formiddag naade vi den første. Han gav os det glatte Lag om Styrbord, hvilket vi ei besvarede, da vi kun havde 4 1/2 pundinge Svingbasser. Han vendte nu til venstre over for at hilse paa os med al sin Styrke fra Bagbordssiden. Jeg råbte til ham: "han skulle stryge", han svarede: Kommer I mig paa Siden, synker jeg jer", og i Øieblikket regnede Kugler og Skraa ned på os. Jeg besluttede nu at entre, som lykkedes saa vel, at inden 4 Minutter var Briggen i vore Hænder. Den heed "Stansport" og havde ordre at følge en svær flaade, som vi snart bemærkede, convoyeret af 1 Linieskib "The Afrika", 2 Bombeskibe, 1 Fregat og 1 Kutter. Den (briggen) var armeret med to 12 pundinger, 4 8pundinger og 4 Svinbass-Kanonader, 7 piker og 3 Gevære, som han løsnede paa os ved Entringen, dog uden skade. Ikkun een af mit Mandskab fik et Stød af en Pike for Brystet, men uden Fare. Da Linieskibet saa Briggen erobret, gav den strax Signal til en Kutter-brig, der laa 3 1/2 Miil fra os, igien at tage den fra mig; men, uagtet alle sine Seil og nogle og tyve Kasteskud, lykkedes det den dog ikke. Kl. halv 6 forlod den os ved Læssøe Grunde paa 8 Favne Vand".

I dag venter man Fangerne herop (til Ålborg). Capit. Lind er atter udløben. Held følge den Kiekke og lønne hans Mod for Flagets Hæder og den gode Sags fremme!!!".

Den 2. august 1809 blev kaperiet i Danmark forbudt efter internationalt pres. Det blev dog allerede den 28. marts 1810 genindført. Det blev nu aldrig det samme igen for mange havde været nødt til at sælge deres kaperbåde. Også Jens Lind holdt en længere pause fra kaperiet, men nåede dog at tjene 713.000 rdl. i 1810.

Jens Lind blev skilt fra sin hustru den 17. juni 1811. Grunden til skilsmissen er antagelig at den 26. november 1810 fødte en anden kvinde Jens Linds søn.

Først i 1813 udrustede Jens Lind igen en kaperskude, "Grevinde Danneskjold". Natten til den 19. december listede han sig ind på en fjendtlig konvoj, som lå for anker på Landskrona Red. Han fik erobret en galease, men blev selv angrebet af en stærkt bemandet barkasse. Jens Lind mødte her en stor overmagt, men han nægtede at overgive sig. Efter en drabelig kamp hvor "Grevinde Danneskjold" gik tabt, og tre fra hans besætning, heriblandt hans lillebror - Anders Lind, var dræbte lykkedes det at slippe væk med galeasen. Kampen var en af kapertidens sidste kampe og blev meget omtalt i pressen, den var også årsag til at Jens Lind blev udnævnt til Dannebrogsmand af kongen, den 22. januar 1814.

Den 14. januar 1814 blev der sluttet fred i Kiel og kaperfarten var slut.

Jens Lind drev sin færgemands virksomhed videre frem til sin død i 1841. Det var dog ikke særlig meget han selv sejlede færgen. Hovedparten af sejladsen blev udført af ansatte færgekarle.

Det tyder på at det ikke har været spændende nok for Jens Lind at sejle færge. I hvertfald blev han idømt en bødestraf for smugleri den 2. december 1816.

Kilder: Siden Saxo: Nr. 4, 1987 - Nr. 2, 1998 - Lars Lindeberg "De så det ske englandskrigene 1801 - 14"