Lidt om mig
Skulle der være en enkelt person, som gerne vil vide hvem der forsøger sig med at lave denne side, præsenterer jeg mig selv i det følgende.
Og skulle denne persom ønske, at læse lidt om hvad livet har bragt mig, er jeg kommet langt med mine erindringer, som dog ikke er helt færdige.
Mit navn er Jan Schmidt Sørensen og jeg bor i Farsø som ligger i Vesthimmerland.
Jeg blev født i 1952 i Kristrup, ved Randers. Blev udlært smed og læste i de sidste læreår, på aftenskole, til skibsmaskinist.
Efter endt militærtjeneste, var jeg en kort periode til søs.
Herefter læste jeg til maskinmester.
Har siden suppleret med diverse uddannelser.
Har arbejdet i forskellige brancher, herunder også sejlet til søs længe nok til at blive lidt småskør. Ja, nogle vil måske mene helt skør, men nu er det jo heldigvis mig selv, som skriver dette. Hvis mit sprog undtagelsesvis ikke er hel pænt så er det bare fordi jeg udtrykker mig i sømandsjargon.
Sluttede min erhvervsaktive karriere som lokomotivfører ved DSB.
Nu er jeg førtidspensionist pga. slidgigt i alle led der skulle kunne bevæge sig.
Hvorfor laver et gammel fjols som mig en hjemmeside
Svaret kræver en lille forhistorie. Jeg har altid interesseret mig for skibsfart, og tænkt meget på alle de meningsløse ulykker der har været til søs. Jeg tror nok, at jeg har læst om de fleste større ulykker til søs de sidste par hundrede år.
Jeg havde i mange år søgt efter nærmere oplysninger om grønlandsskibet "Hans Hedtoft"s forlis, men forgæves. Derfor begyndte jeg at samle en masse informationer, og havde til sidst et større arkiv. På opfordring skrev jeg en lille bog om forliset. Så skulle jeg jo bare have skidtet udgivet, det kunne jeg også sagtens, men forlæggerne ville ikke give mig mere end 10% af bogens pris. Det skal sgú være løgn- tænkte jeg og udgav den selv på eget forlag. Det var der faktisk en del arbejde med, jeg havde jo ikke en skid forstand på at være forlægger. Men oplaget blev hurtigt udsolgt.
Efterfølgende skrev jeg om "Estonia"s forlis, og en del andre. meningen var at jeg så ville udgive bogen om "Estonia" som seperat bog, og senere udgive en med titlen "Ulykker til søs i det tyvende århundrede". I mellemtiden havde jeg fundet ud af, at jeg ikke gad være forlægger og tilbød derfor skriblerierne til andre forlag. Men stadig, jeg kunne ikke få de fedterøve til at give mere end 10%. Min holdning var, at de absolut ikke skulle berige sig på at jeg havde puklet med at skrive skidtet, så det blev henlagt. Jeg ville hellere proppe det i kakkelovnen og nyde varmen.
Da jeg så blev moderne og kom på internettet, hvilket jeg havde store problemer med, opdagede jeg at en hel del mennesker, delte ud af deres viden ganske gratis, hvilket jeg profiterede af.
På et tidspunkt fik jeg lidt dårlig samvittighed over bare at nyde, og ikke yde noget som helst. Det førte til den tanke at der måske var en enkelt der kunne have interesse i at se hvad jeg havde samlet sammen, og min side blev en realitet den 3. februar 2006.
Jeg har en masse ting som jeg mangler, at få tastet ind men efterhånden hjælper det vel.
Her er et billed af min yngste datter Lea. Besøg hendes hjemmeside.
Og her er et af Lea´s mor, Marianne . Det ses tydeligt, at jeg har en bedre smag end hun har.
Jeg må også lige vise hunden Chilli. Det er en glad og venlig Rootweiler.
Fredag den 8. februar 2008 kl. 16.04 var der ikke stor glæde i huset. På det tidspunkt foranledigede dyrlægen at Chilli kom til de evige katte jagtmarker, eller hvor hunde nu kommer hen.
Og når jeg nu er igang, så tager jeg også lige vognparken, udover traktoren.
Den første jeg vil præsentere er en sørgelig historie. I foråret 2007 fremstod den som en ny Maxi KL Men så blev den stjålet, og da politiet fandt den, efter ca 3 måneder, så den sådan ud:
Det næste er næsten ligeså sørgeligt. Da knallerten var uanvendelig overtalte Marianne mig til at der skulle være flere hjul på køretøjet. Det blev sådan en:
Og så er den vognpark præsenteret. Bemærk venligst; ikke en eneste motorcykel har jeg længere. Og mit lystfartøj vil jeg slet ikke presentere her. Det består af en plastic skib til at sejle med i badekarret. Der må sgú da være bare en enkelt der har medlidenhed med mig.