Små glæder tæller også
31. oktober 2008 – 21:35 skrevet af JanJa, måske er det tåbeligt. Men úd skal det, og her på min blog har jeg jo mulighed for det.
Min datter Lea, har gennem flere år ønsket sig en mobil telefon. Det har alle de andre børn jo. Hvilket jeg naturligvis ikke kunne give min accept til. Min holdning er at unger skal have lov til at være unger. De skal lege i skoven, eller hvor de nu kan narre deres forældre til at tro på de leger.
Jeg tænker med gru på. Da jeg var knænkt stod der intet andet i hovedet på mig end, at komme ned til havnen. Dette var absolut forbudt, og der var korporlig afstaffelse de få gange jeg blev afsløret. Så er det jo jeg tænker på. Ja, selvfølgelig burde jeg ikke gå på havnen, når jeg havde fået forbud mod det. Men det blev min levevej i alt det væsentlige.
Så er det jeg tænker på: Ved den stakkels pige hvad hun går ind til. Når man får en mobiltelefon er ens privatliv (det som de gamle ikke skal vide) gået af fløjten. Stakkels pige, hun kan aldrig glemme en aftale med far, for han ringer jo bare og spørger.
Nå, men jeg har nu købt en telefon, og abonnement, til hende. Vi har aldrig set pigen så lykkelig før, som da hun fik den skide telefon. End ikke da hun fik frit valg på Legekædens hylder.
Hvad mener du? Har jeg gjort hende en tjeneste, eller er det en bjørnetjeneste jeg har gjort hende.

10 Responses til “Små glæder tæller også”
Du har da gjort hende en tjeneste, Jan.
De unges mobiltelefoner er vigtige for at de kan begå sig i deres kameratskabsgrupper. Mobiltelefonen er simpelthen blevet et vigtigt kommunikationsredskab for dem.
Mine knægte har begge mobiler, selvom jeg er en halvgammel småsur naturflipper. Og ungerne er ligeglade med at modellerne er gamle og outdatede. Det er kommunikationen og ikke blæreeffekten, der er det vigtigste for dem.
Af Niels Gamborg den nov 1, 2008 klokken 00:39
Tiderne skifter - og jeg tror ikke, det er særlig fedt at være 10 år i dag uden en mobiltelefon. Det er bare så’n, det er. Derfor: Tjeneste!
Af Rosenstand den nov 1, 2008 klokken 00:52
Tjah, da jeg var i konfirmationsalderen var det en 24 kanals walkie talkie der var sagen
Nu er det så blevet lidt mere avanceret, og mere kompakt. Det må være en tjeneste du har gjort.
For unge mennesker, er erfaring billetter til et tog der er kørt
Af John den nov 1, 2008 klokken 03:06
Sådan er verden nu blevet. Hun bliver holdt uden for hvis hun ikke har en telefon.
Men de tænker jo ikke at det er en telefon som vi “gamle” gør. De bruger den sikkert mest til at høre musik på.
Af Lars den nov 1, 2008 klokken 09:53
Mange tak for jeres kommentarer. Noget tyder på at jeg er alt for gammeldags, det var meget vanskeligt for mig at give hende den. Men det var en stor glæde ar se hendes ansigt da hun fik telefonen.
Nu vil jeg til at forny mig. Jeg går straks ind og køber et par bukser med en kæmpehængerøv i, og vender skyggen på røgter kasketten om i nakken.
Af Jan den nov 1, 2008 klokken 10:33
det næste bliver sikkert et par G-Star jeans til 1000,-kr.
Af Lars den nov 1, 2008 klokken 13:36
Kan godt forstå dine tanker Jan. Må dog også tilslutte mig og sige at det er en tjeneste, og så må hun gøre sine egne erfaringer med den.
Personligt har jeg kørt boykot af mobiltelefon igennem en række år nu (det vil alle der kender mig personligt i den grad bekræfte) - Jeg blev simpelthen så træt af at være afhængig af den lille gadget hvor alle forventede at kunne få fat i mig når det passede dem - folk bliver jo direkte sure hvis man er til at få fat på 24/7 - og det gider jeg sku ikke.
Derfor ligger min telefon for det meste i et andet lokale på lydløs, og så kan jeg tage fat i telefonen når det passer mig og ikke omverdnen. (Dette er absolut ikke populært, og kan da godt se det er irriterende for andre når de nu er vant til at kunne få fat i alle andre inden for sekunder - men sådan er jeg nu engang indrettet. Er heldigvis fra generationen før mobiltelefonen hvor man måtte ned på jernhesten for at snakke med sin omgangskreds)
Tror hængerøv og omvendt kasket ville se godt ud på dig :p
Af Claus den nov 1, 2008 klokken 15:10
@ Lars. Uha det lyder skræmmende, jeg håber ikke hun læser disse kommentarer.
@ Claus. Ja det du nævner er helt klart mobiltelefonens forbandelse. Men det er vel sådan, at hvergang vi får et nyt spændende stykke legetøj så er der også ulemper forbundet med det.
Jeg har også selv et meget afslappet forhold til mobiltelefonen, og dens ringeri. Mig giver det dog ingen problemer. Dem de kender mig udmærket godt, at jeg kun svarer hvis det er belejligt. Og når jeg ikke tager telefonen ringer jeg som ofte tilbage på et andet tidspunkt.
Af Jan den nov 3, 2008 klokken 09:12
Jeg skal også til at overvinde mig til et køb af to telefoner til mine unger. Jeg har også levet med den overbevisning at ungerne burde have lov at være børn, se og opleve al de ting jeg engang beskæftigede mig med - men tiderne har tilsyneladende skiftet i DEN grad, det kan vi ikke nægte. Nu tror jeg at de ikke bliver mindre kloge eller fantasifulde med en mobiltelefon i lommen, de har måske tværtimod godt af at blive vandt til de ting der kommer til at fylde meget i deres liv fremover. De skal beskæftige sig med dem og det synes jeg er bedre end bare at glo i fjernsynet - hvilket jeg er udtalt modstander af. Det kommer an på hvad man ellers får sine børn til - og hvad og hvor meget man selv vil lægge i samværet med dem. De er jo ikke dumme bare fordi de forholder sig til deres tidsalder.
Af rocKetBrother den nov 6, 2008 klokken 15:08
Hej rocKetBrother velkommen her, og tak for kommentaren.
Ja der er hårdt for os at indse tiden går. Vi må følge med, så godt vi kan.
Af Jan den nov 7, 2008 klokken 11:21