Jan Boisen Junker

25. august 2008 – 12:37 skrevet af Jan

Var en bemærkelsesværdig mand, som i høj grad fortjener at blive husket. Han var en meget dygtig sømand, og blev under 2. verdenskrig kastet ned over danmark af et engelsk fly. Her kan du læse lidt om den dygtige Kaptajn Junker.

  1. 9 Responses til “Jan Boisen Junker”

  2. En lille historie fra Junkers tid som kaptajn i K.G.H.
    Junker var afløserkaptajn på Erika Dan i 1965 troe jeg at det var, vi var på rejse fra København til Grønland (hvilket ikke var unaturlig) da vi skulle passere Helsingør hvor der jo er tæt tværgående trafik, var Junker selfølgelig i styrehuset, han stod i ene hjørne med sin fedtede kasket trukket godt ned i panden, tredie styrmand var helt nyudklækket fra navigations skolen, og godt nervøs over den megen trafik, og var ikke så heldig med at afpasse fart og at vige på de rigtige steder, så Junker måtte hjælpe han, efter passagen var styrmanden synlig nervøs, og forventede en skideballe af store dimentioner, den eneste kommentar fra Kaptajn Junkers side var “det var de sgu så heldig med” det var alt, så var det glemt fra Junkers side, men aldrig fra styrmandens side.

    På en anden rejse serverede hovmæsteren kolorabisuppe til middag, det skulle han aldrig have gjort, det blev øjeblikkelig taget ud af messen med besked om at der aldrig skulle serveres kolorabisuppe i skibe hvor han var kaprajn, det havde han fået nok af i sin tid som fange hos gestapo.

    MVH Jørgen

    Af Jørgen Scheel-Poulsen den feb 5, 2009 klokken 06:53

  3. Mange tak for at du deler dine oplevelser med os. Den slags er med til at tegne et meget mere nuanceret billed af manden.

    Det passer også med det andre har sagt om J.B. Junker, nemlig at han var en mand af få, men velvalgte ord. En kvindelig journalist sejlede en del med kaptajn Junker på vestkysten. Da hun kom hjem skrev hun en bog om hendes rejse. I den fortæller hun også om den meget spændende, og fåmælte mand. Bogen forærede kaptajn Junker mig. Jeg skal finde den frem og skriver titlen i denne kommentar.

    Af Jan den feb 5, 2009 klokken 08:33

  4. Jeg havde den glæde, at sejle som telegrafist under kaptajn Junker i m.s.Disko/OXLA i 1963. Han var rigtig nok en mand af få ord, men man følte sig godt tilpas i hans selskab. Som kaptajn var han overordentlig kompetent.
    MVH Jan

    Af Jan Preisler den feb 12, 2009 klokken 13:22

  5. Hej Jan velkommen her på bloggen, og mange tak for kommentaren.

    Jeg er meget glad for at få oplysninger, om kaptajn Junker af folk der har sejlet sammen med ham. Man må nok regne med, at det er ved at være sidste udkald for at få oplysninger om denne fantastiske mand, af folk som har sejlet sammen med ham.

    Af Jan den feb 12, 2009 klokken 18:24

  6. Hej Jan

    Jeg var med på den sidste sejlads på DISKO i 1963, hvor Junker var kaptajn.

    Da vi gik på grund/knækkede kølen, ved indsejling til Frederikshåb (?) var jeg som ungmand udkig på broen.

    Junker var kold og rolig, som vanlig og sagde kun: Nå Jumbo, nu kan vi vist nok pakke vores køjesæk. BEMÆRK: Som jeg erindrer, var årsagen til grundstødningen problemer med styremaskinen og maskinen (fra 1927).

    Vi sejlede herefter med eskorte af et par Y-kuttere til Godthåb/Nuuk og herefter til Egedesminde, hvor Disko endte som en slags hotelskib.

    Særligt husker jeg Kaptajn Junker for, at han hver morgen, hvor jeg skulle pudse messing i styrehuset, sendte mig i kabyssen efter en amagermad, det var hans faste morgenmad hver dag.

    En prikær ting husker jeg også fra broen på DISKO, Junker (og mig) opdagede, at det svandt i min polersprit på broen, hvilket afstedkom, at 1. styrmand Nielsen (senere Kaptajn i KGH) smurte sort trykfarve på flaskehalsen, det blev efterfølgende svært at bortforklare for en ussel sømand.

    Af mere sørgelige historier fra det år var også, da vores færøske maskinmester skød vores telegrafist (var det Jan Prisler, som har skrevet på denne blok ?), det afstedkom en frygtelig følgeulykke, nemlig at en tilkaldt læge i en Katelina fløj ind i et bjerg og alle omkom inkl. lægens familie, som han havde taget med på turen.

    Positive oplevelser samt godt kammeratskab og mange venner (og veninder) husker jeg fra dengang, her blot nogle få nævnt:

    Kai Refsgaard
    Verner (senere havnefoged i Nuuk)
    Augusta Frederiksen
    Kirsten Davidsen
    Stefine Lynge
    Vores donkeymand
    Vores fantastiske kok og hovmester.
    Og selvfølgelig Kaptajn Junker, som var idealet af en sømand/kaptajn

    Hvis andre kan huske mig fra DISKO 1963 så kontakt mig gerne.

    Hilsen

    Jann C. Persson (Ungmand på DISKO 1963)
    E-mail: himmelev@mail.tele.dk

    Af Jann C. Persson den nov 24, 2009 klokken 20:18

  7. Hej Jann, og tak for dit indlæg.
    Som du kan læse andetsteds på bloggen, er Jan (min storebror) desværrre død her i foråret. Jeg har dog lovet ham at føre hans hjemmeside og bloggen videre, da det jo er et godt opsamlingssted for alle søfarts historie relaterede historier.
    Din historie er jeg ked af at Jan ikke kom til at se, for det er bl.a. disse historier, beretninger og små anekdoter fra hverdagen til søs om han holdt meget af.
    Men under alle omstændigheder, velkommen til indlægget.

    Af Allan den nov 25, 2009 klokken 12:07

  8. Min morfar, Jens Kruse, var 1. maskinmester på m.s. Disko. Desværre døde han før jeg blev født. Nu er jeg gået i gang med at forsøge at få rede på hans liv. I den forbindelse er jeg interesseret i om, der er skrevet om Disko 1927-1940 eller om der er nogen, som kan huske noget derfra.
    m.v.h.
    Bjarke

    Af Bjarke Thorsteinsson den mar 16, 2010 klokken 10:00

  9. Hej Bjarke.
    Velkommen og tak for dit indlæg på bloggen. Jeg håber at der er andre brugere af bloggen, som kan hjælpe dig.

    Af Allan den mar 18, 2010 klokken 09:52

  10. Ej hvor sjovt, det er min Grandonkel. Det er meget sjovt at høre om sin mors onkel :) Familien junker har bare noget med havet og gøre.

    Af Emil junker den jan 21, 2011 klokken 21:19

Skriv en kommentar