På Nordsøen da store dele
af de danske
skove blæste omkuld
Skib kolliderer med Strandvejen
Det meste af det følgende er noget, som jeg selv har oplevet. Jeg har undladt at nævne navne på skibe og personer, idet dette ikke vil tjene noget formål. Enhver lighed med nulevende og afdøde personer er absolut tilsigtet.
Kvinde på broen
Et dansk skib under udenlansk flag sejlede i det indiske ocean. Alle officererne og to stwardesser var fra Danmark, den menige del af besætningen var fra et land, hvor man havde en mørkere lød end de fleste danskere har.
Der var altid, som reglerne kræver, to mand på vagt på broen. En styrmand, og en matros der fungerede som udkig.
En smuk aftenstund, hvor havet var spejlblank, og ingen udsigt til dårligt vejr herskede der fred og idyl over hele skibet.
Ja, der var faktisk så meget idyl, at vagthavende styrmand havde besøg af en ung smuk stewardesse. Dessen sad inde i bestiklukaffet med en kande kaffe. Styrmanden havde utrolig mange gøremål i bestikket den aften, hvor vi var ca. 1000 km. fra nærmeste land.
Matrosen der var på udkig, havde kone og børn i hans hjemland. Han var fuldt uddannet styrmand, men havde ikke kunnet skaffe hyre som sådan. Så for at kunne brødføde sin familie, havde han taget denne hyre som matros. Han var denne aften beordret ud på bruvingen for at holde udkig. Da han ubserverede et skib stak han forsigtigt hovedet ind i bestikket og sagde "hr. overstyrmand, der er et skib på styrbordsbov", "okay" sagde vagthavende, men foretog sig intet. Efter en tid stak matrosen igen hovedet ind i bestikket, og sagde forsigtigt "hr. overstyrmand, vi er på kollisionskurs og skal vige". Med grov stemme svarede styrmanden "jeg HAR hørt det, skrub ud og pas dit job. Den stakkels matros var virkelig bekymret.
Kort efter prøvede staklen igen "om få minutter kolliderer vi, hvis vi ikke viger" sagde han med rystende stemme. Styrmanden blev rød i hovedet af raseri og råbte "hvad fanden bilder sådan en sort abekat sig ind. Tror du at du skal lære mig at sejle til søs. Skup ud på vingen og pas dit job. Så skal jeg sgu nok sejle skibet. Du kommer fandme hjem fra næste havn, og skal selv betale rejsen hjem". Styrmanden havde end ikke set det andet skib endnu, og matrosen var skrækslagen.
Navigatøren på det andet skib drejede væk, og kollisionen blev afværget.
Den danske styrmand ved stadig ikke, hvor tæt han var på at kollidere den dag i det indiske ocean. Den fattige matros havde netop penge til rejsen hjem fra næste havn. Støt står den danske sømand, specielt når der er piger tilstede.
På Nordsøen da store dele af de danske skove blæste omkuld
En coaster under bekvemmelighedsflag lå ved kaj i en sydeuropæisk by. Skibet var forladt af sin besætning. Da de ikke havde fået løn i længere tid, var de taget hjem.
Skibet var erklæret usødygtigt på grund af tæringer i bunden. En udenlands dansker der tidligere havde haft en del skibe, med meget lidt held, (det var derfor han boede i et land uden udleveringsaftale med Danmark) gik i kompagni med en dansk kaptajn. Sammen overtog de skibet for et engelsk pund.
Skibet kom på værft og fik repareret bunden.
På en dejlig efterårsdag lastede skibet korn i en hollandsk havn bestemt for England. Da det så ud til at det blev godt vejr blev der ikke sat kornskot op.
Skibe der sejler med korn får aldrig fyldt lasten helt op. Derved er der risiko for at kornet, i hårdt vejr, kan lægge sig i den ene side og kæntre skibet. Derfor bør der altid sættes langskibsskotter op. Men da det koster tid og dermed penge, bliver de ofte ikke sat op. Den besparelse har kostet mange søfolk livet.
Over middag var skibet færdiglastet og afsejlede mod England. Sent på aftenen blæste en kraftig storm op, vinden tiltog i løbet af natten og skibet rullede volsomt. Da kaptajnen tidligt næste morgen overtog vagten konstaterede han en svag slagside til styrbord. Kaptajnen sagde til maskinmesteren "vi har lidt slagside til styrborbord, jeg tror ikke det er vind og sø alene. Måske har vi en lækage et sted. Prøv om du kan finde udaf noget. Det blev aftalt at mester gik på jagt efter uønsket vand, og kaptajnen lavede morgenkaffe. Kokken var jo ikke stået op endnu. Mester fandt vand i en af de styrbords ballasttanke, og begyndte at pumpe det ud. Derefter gik han op på broen for at fortælle resultatet og drikke morgenkaffe. Efter nogle minutter skyllede en kæmpebølge ind over skibet, som lagde sig langt over til styrbord. Inden skibet nåede at rette sig helt op kom endnu en kæmpebølge og skibet krængede over 50 grader men fandt en ligevægt på 45 grader. Lasten havde forskubbet sig.
Kaptajnen koblede maskinen fra og forsøgte at dreje stævnen op i søen. "hun lystrer ikke roret" skreg han desperat, skibet var ved at lægge sig tværs i søen, med kæntring tilfølge, "det tror da fanden" råbte mester, og fortsatte "du har jo koblet maskinen frem, lad os få lortet igang igen". Da skibet igen gjorde fart lystrede det roret.
Kaptajnen sagde til mester at han skulle gå ned og rette skibet op ved at pumpe vand i bagbords ballasttanke. Mester var ikke lunken på den ide, han frygtede at skibet ville tippe helt rundt, hvis der kom en sø fra styrbord og lasten forskubbede sig til bagbord (flere skibe er sunket på den konto). Kaptajnen sagde "jeg vil have mit skib rettet op, og der kommer ingen sø fra styrbord" sådan blev det.
Vejen til maskinrummet gik forbi døren til kabyssen, der stod kokken med et ben på dørken og et ben på bordkanten. Ved siden af døren til kabyssen var der en dør ud til det fri. Hver gang en bølge rullede ind over skibet kom der en vandkaskade indenbords. Mester spurgte kokken "hvorfor fanden har du ikke lukket døren", Kokken svarede, med rædsel i stemmen "det er sgú ikke mig som har åbnet den". Ved den lejlighed blev dette ikke diskuteret yderligere. Mester lukkede døren og fortsatte ned i maskinrummet. Samtidig sendte kaptajnen Mayday. Den engelske kystvagt sendte en redningshelikopter ud.
Efterhånden aftog slagsiden noget og skibet listede sig ind i en bugt på den engelske kyst, hvor der var læ for vejret. Her lå det i fire døgn og ventede på at bulerne på vandet skulle fortage sig. Tiden blev brugt på en grundig inspektion. Det viste sig at der var tærehuller i styrbords ballasttanke.
Det tyske værft som havde repareret bunden blev kontaktet, de ville reparere det vederlagsfrit, men ikke betale et andet værft for at gøre det. Kaptajnen kaldte mester til sig og sagde "når vi kommer til kaj, får vi besøg af skibstilsynet. De må ikke vide at vi er læk for så skal vi bare på værft i england, og selv betale. Det har vi ikke råd til. Efter vi har losset går vi direkte til Tyskland på værft. Hvad siger du til det?". Mester svarede "såfremt vi går direkte, og i ballast, uden svinkeærinder er det ok". Sådan blev aftalen og skibet gik til kaj.
Mens skibet blev losset inspicerede skibstilsynet skibet, men fandt ikke lækagerne. Kort før skibet var udlosset, var der også taget ballast ind og skibet var klar til at sejle til Tyskland.
Kaptajnen kom ned til mester og sagde" når vi er helt færdige her skal vi lige flytte et lille stykke, og samtidig smide ballasten ud igen, fordi vi skal have en last jern. Det bliver helt sikkert den sidste rejse inden vi går på værft". Mester svarede "det var ikke hvad vi aftalte, og jeg smider ikke ballasten ud igen. Hvor havde i iøvrigt tænkt jer at vi skulle hen med det jern". "Til Malta" sagde kaptajnen. "I er skruptossede, og jeg gør det ikke. Skal i til Malta bliver det uden mig". Kaptajnen blev stærkt oprevet og sagde at denne last var nødvendig for rederiets beståen. Der fulgte en heftig meningsudveksling som endte med at mester pakkede sine ting og rejste hjem.
Skibet blev efterfølgende flyttet med slæbebåde, og ventede på der kom en mere villig mester.
Det ligger nu på havets bund.
Skib kolliderer med Strandvejen
Et skib sejlede nordpå gennem Øresund. Vagthavende på broen var autopiloten. Den navigatør der egentlig skulle være på broen opholdt sig et andet sted på skibet.
Ud for Helsingør har der antagelig været magnetiske forstyrrelser. Skibet drejede ihvertfald 90 grader til bagbord. Det løbske skib stoppede et par hundrede meter syd for DSBs havneterminal.
Skibet havde da afspærret det nordgående spor på Strandvejen. Det var heldigt det ikke kolliderede med en bil.
Da skibet blev slæbt væk blev en stor del af Strandvejen søsat i Øresund.
Uanset hvad man kan beskylde den navigatør for, som skulle have været på broen. Kan man ihvertfald ikke kalde ham tøsedreng. Mellem Helsingør og Helsingborg er der meget tæt færge trafik.
En lille dansk coaster på omkring 1000 ton sejlede nordpå over Biscayen i meget tæt tåge. Tågen var så tæt, at navigatøren ikke kunne se stævnen fra broen. Kort efter kl. 12 var styrmanden alene på broen, den øvrige besætning sad i messerne og spiste morgenmad.
Styrmanden, en tidligere fisker, var på sin første langfart. Han havde ikke den fornødne navigatør uddannelse, men sejlede på dispensation.
Skibet sejlede, på kaptajnens ordre, fuld kraft frem. Pludselig stoppede styrmanden maskinen og sirenen gik uophørligt. Kaptajnen sprang op, og løb i fuld firspring op på broen. Ved et hurtigt blik på raderen, så han, til styrbord, et skib med kurs direkte mod den lille coaster. Skibet nærmede sig hastigt. Kaptajnen gav straks fuld kraft frem, og lagde roret hårdt til styrbord. Han var overbevist om at kollision var uundgåelig. Han håbede med manøvren at de to skibe kunne "glide" af mod hinanden i stedet for en tværskibskollision.
Messerne, hvor den øvrige del af besætningen sad og spiste, havde vinduer agterud. Kort efter de hørte maskinens brøl, var de ved at få kartoflerne i den gale hals. En kæmpestævn hævede sig over den lille coasters agterdæk. Med få meter undgik coasteren at blive sejlet ned af en bulkcarrier på omkring 80.000 ton. Efter få sekunder fortonede silhuetten af det store skib sig i tågen. Besætningen havde fået sig en forskrækkelse, som de aldrig vil glemme. Havde det store skib ramt coasteren tværskibs, var den rullet over og presset under vandet af det langt større skib. Ingen havde overlevet. Der kendes adskellige ulykker som, desværre, beviser det.
Indtil coasteren anløb næste havn, forlod kaptajnen ikke broen. Styrmanden afmønstrede iøvrigt i næste havn.
Den lille coaster havde vigepligt for bulkcarrieren da den kom fra styrbord. Styrmanden burde havde pejlet det andet skib, og dermed konstateret, at det var på kollisionskurs. Han skulle derefter havde styret agten om det andet skib.